NABOLAGET

Ny attraktiv bydel med egen bypark
tæt på Aarhus midtby

Gellerup undergår i disse år en stor forvandling fra et af Danmarks mest omtalte boligområder til en ny og attraktiv bydel med nye boliger, arbejdspladser og masser af liv – og Zebra House ligger lige midt i det hele.

Karen Blixens Boulevard er det nye områdes hovedgade, og Zebra House er placeret på hjørnet af denne (Bygning B) og Inger Christensens Gade (Bygning A). Bygning D ligger ud til P-huset, mens Bygning C har en skøn udsigt til et nyt grønt område med legepladser, hvor du kan gå en tur og nyde solen på en bænk.

Lige ved siden af Zebra House finder du det nye ikoniske hus Blixens, der huser 1050 medarbejdere i Teknik og Miljø, familiecenter og lokalpoliti, men også inviterer alle andre indenfor.

I stueetagen finder du Café Europa, der byder på eget kafferisteri, klassisk café og italiensk restaurant, og du kan tage elevatoren helt op til tagterrassen med orangeri og en fantastisk udsigt over området.

På den anden side af vejen finder du Bazar Vest, hvor du kan gå på opdagelse i mere end 100 spændende forretninger lige fra eksotiske spisesteder til tyrkiske bagerier og orientalske købmænd.

En central del af Gellerups forvandling er også den nye store bypark, der breder sig over et område på størrelse med 27 fodboldbaner og skaber en skøn, grøn kile gennem bydelen. Her bugter små snoede stier sig gennem tusindvis af frugttræer og bærbuske. Ungerne kan boltre sig på legepladsen, og der er bålhytter, festpavillon og masser af plads til naturoplevelser, leg og sport.

Gellerup giver nemlig også god mulighed for at være aktiv. Allerede nu kan du spille fodbold på den store kunstgræsbane i byparken, svømme i Gellerupbadet eller lave tricks på ramperne på Gellerup Skatepark. I 2021 slår det nye Sports- og Kulturcampus dørene op til et væld af aktiviteter, der skal trække folk til fra hele byen. Her kommer til at være alt lige fra bibliotek, forsamlingshus og udendørs biograf til klatreklub og gøglerskole.

Du har altså alt, hvad du har brug for, inden for rækkevidde. Samtidig er der kun fem kilometer ind til Aarhus midtby med shopping, restauranter, cafélivet langs åen, koncerter og kunstudstillinger.

tagterrassen
på det nye
ikoniske hus
Blixens

KOM TIL ÅBENT HUS

20 oktober 2019
Kl. 13 – 16
Inger Christensens Gade 88, 3.
8220 Brabrand

TELEFON 53 54 02 73